Tilskud/Mindegave
For at mindes ideenmanden og iværksætteren Ebbe Busch Larsen uddeles der årligt en Biosolutions-pris BioInspire Award. Der tildeles også mindegaver til familiemedlemmer der dygtiggør sig gennem videregående uddannelser og hertil knyttede rejseaktiviter samt til fynboer der studerer mikrobiologi.
Alle ansøgningen skal indeholde en begrundet beskrivelse samt indeholde dokumentation.

BioInspire-prisen uddeles årligt i samarbejde med Alliancen for Biosolutions og Dansk Erhverv. Prisen anerkender en person, organisation eller en virksomhed, der har inspireret andre og styrket det danske biosolutions-landskab. Med prisen følger der 25.000 kr.
Prisen er sponsoreret af boet efter Henrik Busch-Larsens far Ebbe Busch Larsen, som tidligt så muligheden for at anvende mikrober til produktion af proteiner.
Han stiftede Unibio A/S i 2001. Nomineringer indkaldes en gang årligt via Alliancen for Biosolutions Linkedin-side.

To gange årligt kan efterkommere af Ellen Busch Larsen (døbt Hansen) født d. 17/1 1916 i Odense søge om milder, hvis de er i færd med en videregående uddannelse eller de ønsker støtte til rejseaktiviteter ifm. den videregående uddannelse eller evt. ekstrauddannelse. Der tildeles i alt 25.000 kr. hvert halvår.
Ansøgninger kan indsendes via kontaktformularen.
Ansøgninger modtages løbende og evalueres 2 gange om året i henholdsvis december og juni af en komite bestående af familiemedlemmer.

Personer af fynsk ophav (af forældre født på Fyn) kan søge om uddannelsesstøtte, hvis de er i færd med at studere mikrobiologi på en vidergående uddannelse på en uddannelsesinstitution i Danmark, eller hvis de har rejseaktiviteter forbundet med et evt. studieopholde i udlandet. Der tildeles i alt 25.000 kr. hvert halvår.
Ansøgninger kan indsendes via kontaktformularen.
Ansøgninger modtages løbende og evalueres 2 gange om året i henholdsvis december og juni.

